Flot badekar med maling/emaljering

25 December 2018
Alberte Christiansen
Flot badekar med maling/emaljering
Leder du efter en måde at få det gamle badekar til at se ud som nyt igen? Mange undlader at få det gamle badekar repareret, fordi de antager, at dette er en meget bekostelig affære. Der findes imidlertid en god, billig løsning. Med en emaljering af badekaret kan dit badekar få nyt liv – emaljering er en teknik, hvor badekaret males med en særlig emalje. Emaljen sikrer, at badekaret får en slidstærk og rengøringsvenlig overflade, der holder i rigtig mange år. Faktisk kan en maling af badekaret holde helt op til 20 år med den rette vedligeholdelse, og hvis man sørger for at rengøre badekaret ordentligt. Maling af badekar er herudover billigt – særligt når man sammeligner med en egentlig renovation af badeværelset, eller med en udskiftning af det gamle badekar. Hertil kommer at man skal købe sig et helt nyt badekar, når det gamle skaffes af vejen. Du sparer altså mange penge i forbindelse med maling af badekar.

Processen trin for trin

Processen består af forskellige trin, og det er vigtigt, at de alle udføres grundigt og professionelt. Processen startes selvfølgelig med afdækning af de elementer, der ikke skal males/emaljeres, og herefter følger der en grundig rengøring. Inden emaljeringen kan igangsættes skal skader og slid på badekaret naturligvis udbedres. Skader på badekaret kan dække over alt fra ridser, slid, mugskader m.m. Badekaret får ligeledes en slibning og et par lag grunder. Herefter følger selve malingen af badekaret. Mange steder males der med epoxy, men faktisk fås et hårdere og mere holdbart finish med en 2 komposit akryl urethan belægning. Dette produkt er ligeledes meget lugtfrit. Belægningen kan fås i hvid og forskellige toner af hvid. Processen er hurtigt overstået – og badekaret kan efter malingen tages i brug efter blot et døgn. En maling af badekaret med emalje er dermed en langt hurtigere – og langt mindre bekostelig – løsning end en udskiftning.
 

More articles