Var det ikke et hit denne gang med et vikarbureau?

Det er jo ikke altid, at man kan have heldet med i sprøjten, og nogle gange kan intentionerne være gode nok, men så viser det sig, at slutresultatet slet ikke kan stå mål med, hvad man havde forestillet sig, det skulle være.

I dette tilfælde er det egentlig ikke vikarbureauets skyld, for de vil selvfølgelig ikke sende dig ud i noget, som de ikke kan stå inde for; og hvis de siger, at en arbejdsplads har fået et dårligt ry eller omdømme, så vil de nok sige det til dig, hvis du opdager dem som et sted, man kan få en tjans som vikar.

Men måske er det et sted, som der har fået positiv omtale af mange andre, der har arbejdet hos dem, men nu er vi jo så forskellige, så man kan ikke være sikker på, at man selv får den samme positive oplevelse.

Det kan endda starte godt nok, men så går det meget hurtigt ned ad bakke.

Man dropper den tjans som vikar, man fik via vikarbureauet

Man kan bare hurtigt mærke, at man ikke passer ind dette sted: Man kan ikke sammen med kollegaerne, chefen er på nakken ad en, og man føler ikke, man får lært noget eller afprøvet ens kompetencer, hvor man er.

Og hvis man ligefrem vågner hver morgen og ikke glæder sig til at komme på arbejde, så skal man jo stoppe op og spørge sig selv, om det er dét værd.

Det er jo ikke heldigt, hvis man stopper før tid, fordi man er lidt en primadonna, men hvis det viser sig, det er et dårligt sted, selvom andre ikke havde samme oplevelse, så kan der være noget om snakken.

Her duer det bare ikke at sige til sig selv, at man trods alt bare skal være der i kort tid, hvis hver minut føles som et helvede.