Robotplæneklipper – montering: Få arbejdet gjort for få penge
En robotplæneklipper kan være et dyrt bekendtskab, men hvis du har brugt penge på en rigtig god model, skylder du også dig selv at få den monteret korrekt. Det kan du heldigvis få professionel hjælp til, og det koster ikke alverden.
Vi kan godt tage prisen først. Vi har kigget på professionel robotplæneklipper montering og fundet ud af, at prisen ligger lige omkring 2.500 kr. Det er jo ikke så slemt endda – i hvert fald ikke hvis man kigger på, hvad du selv sparer af kræfter og arbejdstid ved at overlade arbejdet til andre.
Kablerne til din robotplæneklipper skal nemlig graves ned i plænen, og hvis du selv vil gøre det med en skovl, så er det dælme mange meter, der skal graves. Det er svært at gøre pænt, det er umuligt at gøre nøjagtigt og det er hårdt. Meget hårdt. Du kan roligt regne med at bruge en her arbejdsdag eller to, hvis du har en almindelig størrelse have – og mere, naturligvis, hvis du har en stor have.
De professionelle har udstyret
Grunden til at du kan slippe forholdsvis billigt med professionel hjælp skyldes, at de professionelle montører har det rigtige udstyr at arbejde med. Blandt andet en kabelnedlægger, der sikrer et ensartet resultat, hvor kablerne ligger i nøjagtig samme højde hele vejen rundt i haven – det kan plæneklipperne nemlig bedst lide.
Du kan selvfølgelig bare gør med den nemme løsning, hvor du i stedet hæfter kablerne til græsset med de pløkker, der som regel følger med, men du skal vide, at det næppe bliver en pæn løsning. Producenterne lover gang på gang, at græsset hurtigt vil skjule både pløkker og kabler, men det er mere eller mindre umuligt, hvis du godt kan lide en flot, tætklippet plæne. Samtidig risikerer du, at robotten får fat i et kabel ved et uheld og rykker det over.