Find de rigtige farver til væggene
Det er nemt at forelske sig i en farve, men det er ikke alle farver, der egner sig til at fylde hele væggen i din stue. Du skal mærke efter, teste af og vælge rigtigt – læs her, hvordan du gør.
Vi har talt med en maler (https://malerkanonen.dk/maler-frederiksberg/) for at få en fornemmelse af, hvordan man vælger farver til sine vægge op hjemmefronten. Vi kan nemlig ikke helt blive enige – hvordan griber vi det mon an, så vi rammer rigtigt i første omgang? Og kan man overhovedet finde en farve på papiret og forvente, at den tager sig lige sådan ud på væggen?
For at svare på det sidste spørgsmål først; nej. Den farve du ser på papiret/farveprøven, er ikke den samme farve, som den du ender med at have på væggen. Eller. Selvfølgelig er det det. De ser bare ikke ens ud, fordi papir og væg viser farven forskelligt, og lyset spiller også en rolle.
Lav farveprøver
Når du skal vælge, hvilken farve (eller måske skal du have flere forskellige farver?), skal du mærke efter og gå med nogle, der taler til dig personligt. Det er ligegyldigt, om farven er en af de populære i boligbladene – det er din personlig smag, der skal afgøre, om det er den rette farve. Det er trods alt dit hjem, og man skal mærke, at du bor der.
Når du har fundet en farve, du kan lide, kan du med fordel købe en farveprøve – og også gerne én, der er en tand lysere, og én, der er en tand mørkere. På den væg der skal males, maler du herefter en firkant på cirka én gange én meter med hver af de tre farver. Brug et par dage på at vurdere farveprøverne i dagslys, morgenlys, aftenlys og hjemmets forskellige former for lys – på den måde kan du lettest vurdere, hvilken af farverne der er bedst.