Derfor er det vigtigt at have en fritidsaktivitet

Derfor er det vigtigt at have en fritidsaktivitet

Der er mange forældre, der ikke lader deres barn gå til noget i firtien. De opfordrer dem ikke til det, og de mener, at de trives ganske godt med blot at sidde foran deres skærm, når de har fri eller at lege med deres venner. Og det er da også langt hen ad vejen sandt. Dog er der rigtig mange fordele ved at lade sit barn deltage i en fritidsaktivitet, og derfor bør du som forældre motivere dit barn til at starte til fodbold, svømning, ridning, badminton, dans eller noget helt andet, som barnet finder interessant.

 

Det handler om sundheden

Når et barn starter til en sport, sikres det, at det får sig rørt. Der er alt for mange børn og unge, der i dag lever en alt for inaktiv livsstil, og det er noget, der både nu og på sigt kommer til at gå hårdt ud over det generelle helbred. Derfor er det vigtigt med regelmæssig motion. Derudover er alle sportsgrene med til at styrke barnet, når det kommer til det sociale niveau. Når man dyrker en sport, bliver man nemlig en del af et fællesskab, og derfor opbygges der masser af venskaber, som er yderst stærke og svære at bryde.

 

De vigtigste ting der læres i livet

Når man dyrker en holdsport, lærer barnet også flere vigtige lektier for livet. Her er der for eksempel fokus på samarbejde, som er noget, man skal være god til hele livet igennem. Man lærer at støtte hinanden og hjælpe hinanden, og man giver også hinanden den motivation, som der kan være behov for, når det hele er lidt for hårdt. På den måde lærer barnet gennem en sport at tage ansvar for andre mennesker, og det må siges, at være en af de vigtigste ting, som der kan læres her i livet.